Instruktører

 

Vi anvender nogle af Danmarks mest kompetente og veluddannede instruktører. De har alle mange års erfaring på bagen fra både Danmark og udlandet. Som uddannelsesansvarlig har vi ”Kongsted” - Andreas Kongsted Jensen og Moto - Anders Mathiasen. Disse står bag hele uddannelses programmet på YoDj som sikrer at du kan vide dig sikker på en kompetent og pædagogisk uddannelse hos os.

 




Kongsted

Kongsted har gennem de seneste år, slået sig fast som et af de store talenter på den danske DeeJay-scene. Specielt hans nominering til Danish DJ Awards 2009 og hans sejr i 2010 i samme kategori, har været med til at styrke hans position i DJ-miljøet og det danske natteliv. Han præger sit publikum med en meget personlig og unik spillestil og man er ikke i tvivl, når det er ham der er bag pulten. Med et teknisk højt niveau og en utrolig evne til at læse sit publikum, overrasker og udfordrer han konstant dansegulvet.

Hans musikstil er struktureret omkring housemusikken i alle dens former, suppleret med funk, soul, disco, old school hiphop, rock, R&B og 90'er club classics, alt sammen mixet og kombineret på en utrolig kreativ og opløftende måde.

Kongsted startede karrieren på diverse diskoteker i sit lokalområde, men efter optagelsen i et bookingbureau, blev han eksponeret landsdækkende. Denne landsdækkende eksponering har de seneste år været intensiv og medvirkende til, at han har spillet stort set alle steder i landet. Ikke kun diskoteker og clubber har haft fornøjelsen af hans besøg, også diverse festivaler er blevet gæstet.

VINDER AF ÅRETS DANSKE MAINSTREAM DJ 2010 ved DDJA!




Moto

Moto holder et højt teknisk niveau bag pulten og med sin gode sans for, hvad publikum vil have, er han et sikkert festkort.
Moto startede sin DJ karriere i Jomfru Ane Gade, hvor han fik lov til at spille til privatfester. Derefter startede han i NOX kæden, som han brugte som springbræt til sin nu sprudlende karriere, som en af Danmarks mest eftertragtede klub dj's.

Moto elsker at bygge en fest op fra bunden, og målet er at spille publikum op til de har hænderne over hovedet. Hans musiksamling er bred og omfattende, men stilen er præget af meget house og mainstream, og så elsker Moto at overraske sit publikum med en kær glemt klassiker.

Udover Moto's super karriere som dj, er han nu også gået i studie som producer. Og over sommeren 2010 kan du forvente op til flere house tracks på gaden.

Som eneste Dj i Danmark er han også personlig sponsoreret af Chirstian Audigier & Ed Hardy.

 

Nyheder

Yodj starter sommer camp op i samarbejde med Party on Rømø

 

Se mere her...